Svejsning

KK Metal tilbyder svejsning med: TIG, MIG, MAG og manuelt, med automater (rund- og langsøms automater), samt ikke mindst med svejse robot med dobbelt manipulatorer.

Svejsning
KK-metal

Svejsning i rustfrit stål

Selvom rustfrit stål er et nemt og rent materiale at svejse i, kræver det erfaring at få et godt resultat. Forarbejdet, bearbejdningen skal være i orden og efterbearbejdningen (bejdsning, polering etc.) skal der tages højde for.
TIG og MIG er foretrukne metoder, og metode vælges efter forskellige parametre, som tykkelse, materiale kvaliteten, efterbearbejdning etc. Svejsning i rustfrit kan ske manuelt, på automat og på robot. Hvilken proces der er optimal afhænger af flere faktorer, mest produktionsmængden.

Vores rustfri smede er faglærte med mange års erfaring og er naturligvis certificerede.

KK Metal er certificeret efter EN 3834, som er din garanti for svejste emner af høj kvalitet! Skal vi løse din svejseopgave? – kontakt os allerede i dag for et godt tilbud.

Svejsning i stål

Svejsning i stål er typisk TIG (for meget tynde plader/godstykkelser), eller MAG, populært kaldet “Co2 svejsning”. Når der svejses med MAG, tilsættes tråd under svejseprocessen. Tråden (metalkvaliteten) skal være beregnet til det materiale, der svejses, hvilket ikke nødvendigvis betyder at det skal være samme tråd materiale. Da smelten (dvs. det smeltede tråd/materiale) under svejsningen skal beskyttes mod luftens ilt, dækkes smelten med en beskyttelsesgas.

Alle vores smede er certificerede og vi udfører svejsearbejde i alle EXC klasser.

KK Metal tilbyder svejsning i stål, rustfrit stål, aluminium og andre metaller (incl. messing og kobber).

Svejsning
Svejsning i aluminium

Svejsning i aluminium

Svejsning i aluminium er typisk TIG eller MIG. Aluminium har et lavt smeltepunkt og er meget letflydende ved smeltning. Derfor anvendes TIG til tykkere plader end tilfældet er ved stål. Aluminium kræver stor erfaring at svejse i med TIG for at opnå et godt resultat. Ved robotsvejsning anvendes næsten udelukkende MIG.

Lodning

Lodning er speciel proces og kan ikke sammenlignes med svejsning. Der er 2 afgørende forskelle: Ved svejsning smeltes både grundmateriale og tråd, ved lodning smeltes kun tråden, dvs. tilsætningsmaterialet. Dette er derfor ikke samme materiale som grundmaterialet, men materiale med et lavere smeltepunkt. En lodning kan imidlertid udføres så den er ligeså stærk som en svejsning, men anvendes typisk til: Opgaver, hvor grundmaterialet ikke kan smeltes eller ikke må smeltes, hvor samlingingen skal være usynlig (lodning med spalte), hvor 2 forskellige materialer skal sammenføjes (f.eks messing og stål, kobber og rustfrit stål med videre).

KK Metal tilbyder hård- og blødlodning af alle materialer, incl. kobber, messing, zink etc. 

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Nichlas Christensen
+45 2117 1476
nc@kk-metal.dk